Informations- og kommunikationsteknologier

Udviklingen af informations- og kommunikationsteknologier (ikt) er afgørende for Europas konkurrenceevne i den stadigt mere digitale verdensøkonomi. Der er afsat over 20 mia. euro fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til ikt-investeringer i perioden 2014-2020. Disse investeringer er afgørende for at nå Kommissionens mål om at gøre Europa klar til den digitale tidsalder.

Forbedring af adgangen, anvendelsen og kvaliteten af ikt'er er et af de 11 tematiske mål Samhørighedspolitikken for 2014-2020. EFRU vil prioritere:

  • Udbygning af bredbåndsnet og udbredelse af højhastighedsnet
  • Udvikling af ikt-produkter og -tjenester samt e-handel
  • Styrkelse af ikt-applikationer til e-forvaltning, e-læring, e-inklusion, e-kultur og e-sundhed

Ikt-tiltag kan også tildeles støtte under andre tematiske mål, og de er også omfattet af mange strategier for intelligent specialisering. Et skift fra en klassisk tilgang til ikt-sektoren til en omfattende lokal/regional/national »digital dagsorden« under strategien for intelligent specialisering gør det muligt for regioner at prioritere områder til ikt-investeringer, som er relevante for deres område.

De europæiske struktur- og investeringsfonde skal ikke kun betragtes som finansiel støtte, men også som et politisk værktøj, der kan støtte de offentlige myndigheder i udarbejdelsen af deres strategi og planlægningen af deres forvaltnings- og investeringsmæssige tiltag. For at sikre, at EU-investeringerne får størst mulig virkning, skal medlemsstater og regioner, der ønsker at anvende støtte til ikt-relaterede projekter, fastlægge en strategisk politisk ramme for digital vækst og en plan for net af næste generation.

De europæiske struktur- og investeringsfonde kan også benyttes strategisk til at tilskynde til indarbejdning af lovgivningsmæssige initiativer vedrørende et digitalt indre marked, udvikling af administrativ kapacitet, der giver mulighed for effektiv gennemførelse af denne lovgivning, og udnyttelse af national offentlig og privat støtte til at forbedre og fremskynde de positive virkninger af et digitalt indre marked i alle EU's regioner.

Øgede ikt-investeringer i 2014-2020 bygger videre på de resultater, der er opnået i støtteperioden 2007-2013:

  • Over 5 millioner flere personer forbundet til bredbånd
  • Mere end 20 700 ikt-projekter modtog EFRU-støtte
Thematic Objective 2: Information and communication technologies by Country for 2014-2020

Breakdown Of The Available Funds By Thematic Objective By MS For 2014-2020